På Ganespalteafdelingen tilbyder vi den Digitale Forløbsguide (Emento) til nogle af vores behandlingsforløb. Forløbsguiden er en app, der er udarbejdet med henblik på at give dig relevant information omkring dit eller dit barns behandlingsforløb hos os – og give dig mulighed for at kommunikere direkte med vores afdeling.
På forlobsguide.rm.dk kan du læse mere om forløbsguiden – og finde hjælp hvis du har problemer med appen.
Når vi har tildelt dig et forløb hos os, kan du benytte dig af appen.
Du kan downloade Emento appen via forlobsguide.rm.dk eller finde den i App Store eller Google Play ved at skrive "Emento" i søgefeltet.
Når du har hentet appen, opretter du dig som bruger med dit MitID.
Hvis du har problemer med at oprette dig som bruger, kan du finde hjælp på forlobsguide.rm.dk – eller du kan ringe til os på telefon 7847 9533, så vi kan hjælpe dig. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 8:30 og 12:30.