Har du problemer med tinnitus? Så er der hjælp at hente hos IKH.


Tinnitus er opfattelsen af en lyd der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet. Den kan være konstant eller periodevis.

Hos IKH kan du blive tilbudt et forløb ift. håndtering af tinnitus.

Tilmelding til tinnitus undervisning og rådgivning/vejledning

 

Undervisningen omhandler:

  • Viden om tinnitus
  • Gennemgang af hørekurve, af ørets og høresystemets opbygning og hjernens funktion i relation til tinnitus
  • Strategier til håndtering af tinnitus
  • Orientering om hjælpemidler

Den første undervisning kan foregå i en lille gruppe, hvorefter der gives individuel undervisning, rådgivning og vejledning af audiologopæd.
Såfremt det vurderes relevant, kan der tilbydes tværfaglig udredning ved fysioterapeut.

IKH ansøger din kommune om bevilling og undervisningen finder sted i samarbejde med din kommune.

Gældende for følgende kommuner:
Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Samsø.

Du skal være undersøgt af en øre-, næse- og halslæge inden opstart af forløb hos IKH. Vedlæg venligst seneste høreprøve fra ørelæge i tilmeldingsblanketten.

Du vil, når vi har behandlet din tilmelding, modtage samtykkeerklæring og tinnitus spørgeskema (THI) via e-boks, som skal udfyldes. Når dette er udfyldt, kontakter vi dig så snart, vi har mulighed for at tilbyde dig en tid.
Tilmelding til tinnitus undervisning og rådgivning/vejledning sker via denne tilmeldingsblanket.
Hvis man af forskellige årsager ikke kan deltage i gruppeopstart, er der mulighed for individuelle samtaler. Dette noteres under kommentarer i tilmeldingsblanketten.

Pårørende er velkomne, men skal tilmeldes.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om vores tilbud,
er du velkommen til at kontakte os i Høreafdelingen på tlf. 78 47 93 00 eller på mail ikh@ps.rm.dk.