Et arbejdsliv med høretab, tinnitus, lydfølsomhed eller ménière kan være udfordrende. Derfor tilbyder Høreafdelingen på Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) rådgivning til mennesker i den erhvervsaktive alder med høreproblemer.

Rådgivningen tager udgangspunkt i de særlige vilkår, som man har med høreproblemer i job, og et forløb kan bl.a. indeholde: 

  • Udredning og vejledning om høresituationen
  • Rådgivning i forhold til uddannelse og erhverv
  • Rådgivning i forhold til arbejdsfastholdelse
  • Kommunikationsstrategier
  • Afprøvning og ansøgning af høretekniske hjælpemidler
  • Dokumentation i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende ydelser

Rådgivningen kan også omfatte samarbejde med bl.a. Audiologisk Klinik, jobcentre, kommunale sagsbehandlere og arbejdspladser. 

Hvilke tilbud er der til personer, i job, med høreproblemer? 

IKH tilbyder rådgivning og vejledning til personer med høreproblemer i job, kommunale sagsbehandlere og arbejdspladser. 

Tilbud for dig med høreproblemer i job 

Har du problemer med hørenedsættelse, tinnitus, ménière eller lydfølsomhed og er du i den erhvervsaktive alder? Dette kursus giver dig viden og redskaber til at tackle hverdagens udfordringer på arbejdspladsen. 

Kurset består af fire kursusaftner, hvor du sammen med et hold på ca. 6 personer får viden om relevante emner. Herunder: 

  • Hørelse og høretab - forståelse af egen hørekurve 
  • Tekniske hjælpemidler
  • Handicapkompenserende ordninger og mulighed for fleksjob
  • Høreteknik og kommunikationsstrategier i svære høresituationer
  • Erfaringsudveksling med andre deltagere

Høreafdelingens specialkonsulenter står for undervisningen og vi tager udgangspunkt i deltagernes konkrete problemstillinger. 

Efter kurset kan deltagerne vælge at fortsætte privat som netværksgruppe. Erfaringsudveksling giver inspiration til at håndtere egne høreproblemer. 

Specialkonsulenten kan også kontaktes i det videre forløb. 1-2 gange om året afholder vi fællesarrangementer for alle netværksgrupper med relevante emner. 

Tilbud til erhvervsaktive

Vi kan være behjælpelige, med at:

• Rådgive dig om dine høremæssige vanskeligheder og konsekvenser
• Rådgive vedrørende accept og erkendelse, kommunikationsstrategier og åbenhed om den nedsatte hørelse
• Rådgive om kompensationsmuligheder i din situation, f.eks. høreteknisk udstyr, handicapkompenserende ordninger eller fleksjob
• Afprøve og ansøge om høreteknisk udstyr til arbejde og kurser/uddannelse
• Orientere din arbejdsplads eller f.eks. jobkonsulent om din nedsatte hørelse og konsekvenser heraf
• Rådgive om arbejdsopgaver, samt valg af uddannelse og job, der er hensigtsmæssige i forhold til din hørelse


Specialrådgivning
Rådgivningen tager udgangspunkt i de særlige erhvervsmæssige vilkår der er, når man har nedsat hørelse eller andre hørerelaterede sygdomme, f.eks. Ménière, Tinnitus eller lydfølsomhed.

Rådgivningen omfatter blandt andet:
• Kompenserende muligheder indenfor lovgivningen på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet
• Teknisk udstyr til arbejde og kurser/uddannelse -vejledning, afprøvning og hjælp til ansøgning
• Både dig selv, din arbejdsplads og f.eks. jobcenter og fagforening

Koordinering og afklaring af tiltag vil ske i samarbejde med øvrige personalegrupper på Institut for Kommunikation og Handicap, audiologisk afdeling, arbejdsgiver, jobcenter m.v.

 

Hvem møder du?

Joan Klindt Høy 

Specialkonsulent i høreafdelingen

Specialkonsulent Joan Klindt Høy

Tlf. 29 22 19 06

Specialer

Høretab og studiet
Høretab og unge
Høretab og job

Projekter

Behovsafdækning IKT 

Særlige kompetencer og certificeringer

Diplommodul Hørevanskeligheder
IKT uddannelse