Et hjemmeforløb er til jer, der vil finde lindring i, at jeres hjem er rammen omkring forløbet. Foruden en indledende samtale kan et hjemmeforløb indeholde:

  • Fire besøg hos jer á 3-4 timers varighed hver gang
  • Samtaler med jer som forældre
  • Aktiviteter og samtaler med barnet selv, søskende og andre pårørende
  • Fælles familieaktiviteter og samtaler

Ca. 6 uger efter hjemmeforløbet tilbydes I et opfølgende besøg, hvor vi følger op på de temaer, der har været vigtige i netop jeres forløb.

Er jeres familie i målgruppen, og vil I gerne høre mere? I er meget velkomne til at kontakte vores koordinator, Hilde Skrudland, på telefon 40 40 93 73 eller på mail:
familie-fokus@rm.dk.