Hver 6. dansker over 18 år har problemer med hørelsen. Få specialiseret viden om høretab og praktiske redskaber til at tilpasse din kommunikation, så du effektivt kan kommunikere med borgere med hørenedsættelse samt formidle viden til pårørende, professionel, studiesteder og arbejdspladser.
Du lærer teknikker til både mundtlig og skriftlig kommunikation samt hvordan du bedst tilpasser omgivelserne for at forbedre samtaler.

Kurset giver dig:

    • Viden om høretab og dets kommunikationsmæssige udfordringer
    • Redskaber til at tilpasse din kommunikation til mennesker med hørenedsættelse, så der ikke opstår gentagelser, misforståelser og informationer som slet ikke bliver hørt
    • Praktiske tips og tricks til at undgå misforståelser og sikre effektiv kommunikation

Kurset er for dig, der:

    • Arbejder med borgere med hørenedsættelse
    • Ønsker at forbedre dine kommunikationsevner og sikre, at vigtig information bliver forstået
    • Søger specialiseret viden om høretab og praktiske metoder til at tilpasse kommunikationen

Beskrivelse af indhold:
Kurset vil dække en bred vifte af emner inden for kommunikation med borgere med hørenedsættelse, herunder:

  • Viden om høretab: Forståelse af forskellige typer af høretab og deres konsekvenser.
  • Typiske kommunikationsmæssige udfordringer: Identifikation af de mest almindelige udfordringer, som mennesker med hørenedsættelse oplever i samtaler.
  • Redskaber til tilpasset kommunikation: Praktiske metoder til at forbedre kommunikationen, herunder:
    • Mundtlig kommunikation: Effektive teknikker til tydelig tale.
    • Kropssprog: Brug af non-verbal kommunikation for at forstærke budskaber.
    • Indretning: Tilpasning af omgivelser for at reducere støj og forbedre lydforhold.
    • Skriftlig kommunikation: Klare og tilgængelige skriftlige materialer.

Med denne viden og disse redskaber har du fundamentet for at styrke din kommunikation med borgere med hørenedsættelse.

Vil du gerne vide mere?

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til lige netop det behov, I har. Vi udvikler desuden workshops, oplæg, kurser mv., der passer til den gruppe medarbejdere, der har brug for ny viden og nye kompetencer. 

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan tilrettelægge et indhold, der passer til dig, din arbejdsplads eller din faggruppe, så tøv ikke med at kontakte os. 

Skriv til os her.